En del tænkning og praksis i dag har rødder i sidste århundredes strukturalistiske diskussioner om, hvordan vi som mennesker indeholder grundlæggende strukturer, der afgør hvordan vi tænker og lever.
Strukturer, som skabes i vores barndom (fra vores mor-far-barn dynamikker) eller igennem kulturelle systemer (som for eksempel slægtskabssystemer eller magtsystemer). Strukturer, som kan sætte sig i os som indre konflikter, der regulerer vores tanker og handlinger, begrænser vores frie udfoldelse og kører med os i et uendeligt forhandlingsdrama, hvor vi i vores lidelse over at være ufri, opsøger relationer og situationer, hvori vi potentielt kan genoptage konflikten, forløse os og gøre os hele igen.
Vi ser det blandt andet i selvudviklingen, der giver os idéer om, at vi har en fuld og hel identitet, som vi gennem et selvudviklingsarbejde med analytiske indsigter, heling og dybere forbindelse til vores indre kan udvikle os hen til
Jeg udfordrer med mit syn på menneskelig sundhed den tankegang og foreslår en anden måde at tænke på. Leve på. Leve fra.
Inspireret af filosoffen Gilles Deleuze, som var en del af 80´ernes postmodernistiske opgør med de strukturalistiske måder at forstå mennesket og verden på, ser jeg potentialet for et opgør med det senmoderne ”indviklede” menneskeliv i uendelige kampe og udmattende bestræbelser på at blive hele og fulde.
Deleuze er omfattende og yderst kompleks filosofi. Og mit ærinde er ikke at forsøge at beskrive hele Deleuzes filosofi. Mit ærinde er at dele hvordan jeg, som forandringskonsulent i menneskelig sundhed her i 2020, kan se hvordan vi med et Deleuze-inspireret syn på os selv og vores liv i dag kan frigøre os af det udmattende og sygeliggørende selvudviklingsvanvid og idealet om at finde os selv i en hel og fuldendt udgave – og i stedet forfølge den levende naturkraft, vi er, i al sin flydende, kaotiske foranderlighed.
Lidt antropologisk feltarbejde
For nylig var jeg på et interessant selvudviklingskursus her i Danmark. Et dyrt og lækkert weekendkursus med en masse deltagere og et solidt koncept. Det handlede om at lære at skaffe sig adgang til de sider af os selv, som vi har fortrængt til vores underbevidsthed. At hele vores barndoms oplevelser og sår for at blive hele mennesker. Jeg havde tilmeldt mig til dels for at prøve denne mirakelkur på egen krop og også for at blive klogere på, hvad sådan et succesfuldt selvudviklingskursus anno 2020 indeholder.
Jeg blev igennem processen fascineret, opslugt og opstemt. Men også nedtrykt og udmattet. Mange indre kampe og konflikter kom til udtryk blandt de mange deltagere. Og jeg fik fornemmelser af, at mange havde arbejdet med sig selv i mange år, på at acceptere fortiden, elske alle sider af sig selv, forløse deres vrede, skyld og skam og tilgive og hele sig selv, finde sig selv.
Men alligevel var de her. Stadig forvirrede og søgende. Sårede og vrede. Viklet ind.
Jeg oplevede en forsamling, som afspejler, hvordan mange mennesker lever i dag. Desperate og udmattede. I kampe og konflikter. Og trods mange årtiers bestræbelser på at blive hele mennesker, i accept og ro og i stand til at leve i nuet, føler mennesker sig i dag mere opgivende og triste end nogensinde før og ude af stand til at mærke sig selv og være i det forbandede nu. De orker ikke at søge mere. Kæmpe mere. Forstå mere. Udvikle sig mere.
En anden mulighed
Som mennesker er vi viklet ind i oplevelser, historier, fortællinger, idealer og magtdynamikker, som vi har brug for at vikle os ud af for at kunne leve frit. Men jeg er uenig med den ellers udbredte forståelse af, hvad vi finder inde bag ved. Jeg tror, at grunden til, at mange mennesker oplever udmattelse, desperation og fortvivlelse, på trods af et stort selvudviklingsarbejde er, at de ikke finder ind til en sand, hel og fuld kerne. En følelse af at være nået i mål. De finder ikke ind til noget.
Jeg udfordrer nu. Jeg håber du vil læse videre. Det skal nok blive godt igen.
Hvad hvis vi leger med forestillingen om, at du ikke skal finde dig selv, men forfølge dig selv. At du ikke er en identitet, men en proces. En naturkraft i evig transformation. Som du i stedet for at finde, hele eller fuldende, identificere og indkapsle, må forfølge og facilitere livet igennem. Uendeligt og aldrig færdigt. Flydende, rodet og kaotisk. Uklart, utydeligt, flygtigt.
Hvordan ville det være, hvis du tillod dig at være en flydende proces, udefinerbar og flydende i dit indhold, din form og dit udtryk
Opgav idealforestillinger om at blive hel eller fuldendt. Opgav forpligtelser overfor at skulle kunne forstå og forklare dig selv og andre, hvem eller hvad du er. Åbnede for, at du er mere og andet, end du kan eller skal forstå eller forklare med de ord, tanker, titler, kategorier og koncepter, som du har til rådighed fra mennesker og kulturer, der har skabt dem gennem århundrede
Du skal således ikke forstå mere. Eller forklare mere. Eller lede mere. Eller mærke efter mere. Eller søge indad mere. Eller lære mere. Eller udvikle dig mere.
Du skal forfølge. Skabe. Give liv, form, rum og udtryk. Til den energi, der flyder i dig. Facilitere din menneskelige natur. Som kun du kan.
I dag på de måder, der er naturlige og kalder i dag. I morgen på nye. Igen og igen.
Og hvad hvis du også opgav idealet om at leve i nuet. Tillod, at se sådan på det, at der ikke er et nu, som du kan leve i uafhængigt af i går og i morgen. Nuet indeholder i går og i morgen. Tid er en menneskelig konstruktion, ligesom nuet også er en menneskelig konstruktion.
Flydende og fri af tid og sted skaber du livet ud af din menneskelige natur
Hvad ville der ske, hvis du opgav at se på mennesker som fysiske indkapslede identiteter. Og åbnede for at se på mennesker som midlertidig flygtig natur i flydende proces. Så dem som en evig skabelsesproces. En naturkraft. På vej. Altid på vej. I spil og i bevægelse. Altid perfekt uperfekt lige nu.
Det giver i dette perspektiv ikke længere mening at tale om at finde dig selv, fuldende eller hele dig selv. Det meningsfulde bliver nu at forfølge din menneskelige natur og give den liv, form og udtryk. Livet igennem, foranderligt, transformerende, legende, eksperimenterende, kærligt, energisk, passioneret, nærende, kreativt, kaotisk, flydende, nysgerrigt, faciliterende.
Du er utrænet i det, jeg ved det Men du kan lære det. Træne det.
I dét øjeblik, du begynder at leve herfra, og tillader at du aldrig kommer i mål, kommer du i mål
Det kan lyde skørt, vildt og dramatisk for os almindelige mennesker her midt i aftenkaffen. Men hvis vi vil forbedre menneskers sundhed, børns sundhed – ser jeg behovet for et paradigmeskifte. Et mentalt skifte i forhold til, hvordan vi forstår os selv – som smitter af på, hvordan vi lever og leder os selv og vores børn i livet. Hvor vi i stedet for at disciplinere, kæmpe og udvikle os selv og hinanden til vanvid, tristhed og udmattelse, frisætter, forløser, faciliterer og iværksætter vores menneskelige naturlige energi. Og så må vi tage de store filosoffer i brug. Og være villig til at lyde lige lovlig frisk i vendingen.
Tak fordi du læste hele vejen!
Tak for en forfriskende, nytænkende og velskrevet artikel: den sætter i den grad tanker igang hos mig.
Mvh Rikke
Mange tak for din kommentar @rikkerøjkjær – Jeg er glad for lige netop dé ord – forfriskende og nytænkende er lige præcis hvad jeg oplever, vi har brug for – og jeg er også meget glad for det satte tanker i gang!